Et glimt fra Škoda fabrikken

Følg med i den automatiserede proces, hvor karosseriet til en Škoda Kodiaq bliver lakeret og beskyttet mod dagligdagens strabadser.

Den første proces i lakkeriet er affedtning af karosseriet. Når det er gjort, får karosseriet sit første lag af anti-korrosionsmiddel i karret.

Selve malerprocessen har flere stadier. Først påfører male-robotter grundmalingen, kendt som primer, efterfulgt af et lag farvet maling, efter det er tørret og kontrolleret. I videoen kan du se karosseriet få påført BronxGoldMetallic-malingen over den mørke primer.

Det sidste lag påføres når de tidligere lag er tørret. Det er en klar lak, som giver glans og beskytter karosseriet mod mindre ridser.

Karosseriet går derefter ind i den endelige tørreproces, som giver malingen den nødvendige hårdhed.